Hjælp jeres barn med at holde styr på dets garderobeplads. Udskift sommertøjet med vintertøj, når det begynder at blive koldt og vice versa. Vi vil gerne have navn i alt. Vi kan simpelthen ikke huske, hvad der tilhører hvem, og det er heller ikke altid, at jeres barn kan.
Det er nødvendigt med rigeligt skiftetøj. Når skiftetøjet er brugt, ender det i en pose i garderoben, og så skal der noget rent retur til institutionen.
Der må ikke hænge plastikposer i børnenes garderober af hensyn til sikkerheden.
Glemt tøj:
Alt det tøj, vi ikke kan placere, ender i en af vores to glemmekasser, som er placeret i garderoberne. Husk at kigge efter nu og gerne i begge kasser, da tøjet ikke nødvendigvis havner i kassen i jeres barns garderobe. Et par gange kommer om året bliver der tømt ud i kasserne og det tøj som ingen vil kendes ved bliver enten brugt som ekstra tøj i institutionen eller bortgivet til genbrug.
Skriv navn i barnets tøj...:
...hvis du vil undgå at det bliver forbyttet eller forsvinder på anden vis. Mariehønen har ingen forsikring, der dækker personlige ejendele.