« Tilbage
Forældresamtaler
Når et barn starter i Mariehønen vil den første samtale være en velkomstsamtale. Her bliver I vist rundt i huset og vi vil tale med jer om jeres og vores forventninger, særlige hensyn, indkøring o.lign.
Omkring tre til fire måneder efter opstart tilbyder vi en opstartssamtale, som tager afsæt i, hvordan de første måneder er gået og hvordan jeres barn trives i børnehaven.
En gang om året tilbydes alle en samtale, hvor fokus primært ligger på jeres barns udvikling. Vi gennemgår barnets udviklingsområder og potentialer, og taler om, hvad der optager jer som familie i øjeblikket. Det er også ved denne samtale, at vi sammen vurdere, om der er udviklingsområder, vi skal have særlig fokus på i den kommende tid.
For kommende skolestartere vil den årlige samtale primært handle om skoleparathed. Under samtalen vil vi pege på de udviklingspotentialer, som vi mener er nødvendige at arbejde med frem mod skolestart. Ifølge dagtilbudsloven skal vi udarbejde og videregiver de lovpligtige oplysninger, der populært kaldes ”Vidensdeling”, til børnenes kommende skole og fritidshjem. Disse vidensdelinger vil vi også præsentere jer for inden ved samme samtale, inden disse bliver viderebragt til skolen.
Udover den daglige snak og de fastlagte forældresamtaler, har I til enhver tid mulighed for at aftale en tid til samtale, ligesom I kan føle jer trygge ved, at vi tager fat i jer, hvis der er noget vi har en bekymring omkring eller andet vi ønsker at drøfte med jer.