« Tilbage
Barnesyn
Det at være barn har værdi i sig selv.
Vi ser barnet som et unikt menneske med iboende kompetencer og ressourcer, hvis udvikling, behov og følelser skal tilgodeses indenfor fællesskabets rammer. Det er vores intention, at barnet får mulighed for, at erobrer verden med krop og sanser og mulighed for at udtrykke sin appetit på livet ved at være nysgerrig, eksperimenterende og handlende i et omsorgsfuldt og nærværende miljø.
Vi anser barnets trivsel som fundamentet for, at der kan finde udvikling og læring sted, og værner om børns ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i eget tempo. Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed, og prioriterer derfor at skabe gode muligheder og rammer for at børnene i Mariehønen har tid til at fordybe sig i egne lege.